Ringstedlisten ønsker Dampmøllegrundens fremtid afklaret.

Hvad skal vi nu – lille du !

I de sidste 15 år har Dampmøllegrunden, centralt i Ringsted, ligget ubenyttet hen. Der har gennem årene været mange planer, men ingen realiteter. Resultatet er, at den centralt beliggende grund fortsat  ligger ubenyttet hen og kun skaber overskrifter når bygningsnedfald er til fare for de forbipasserende.

Ringstedlisten synes det er en skam, at en af de mest centralt beliggende grunde bare ligger i mølpose. Derfor foreslog listen på mødet i planudvalget i går, at udvalget på et af de næste møder tager en drøftelse af hvilke muligheder kommunen har for at skabe udvikling i sagen. Alle de øvrige partier i udvalget var enige.

” Hvis ingen gør noget – sker der intet. Så kan vi gå og se på et centralt liggende bygningskompleks der bare forfalder. Det er grimt og signalere forfald, hvor Ringstedlisten vil signalerer dynamik og udvikling. Jeg glæder mig over at de andre partier er åbne overfor en drøftelse. Nu må man så bare håbe, at vi også når skridtet videre og og kan finde den krævede fælles politiske vilje”- udtaler Ringstedlistens gruppeformand Lars Tegl Rasmussen”

Redegørelsen om kommunens handlemuligheder forventes forelagt på udvalgets møde i næste måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *